 |
Julen er den mest traditionsrige højtid i Danmark. Højtiden er en blanding af hedenske skikke og den kristne fejring af Jesu fødsel med det medfølgende julebudskab.
Da den kristne kirke skulle få folk til at fejre Jesu fødsel, så samlede de fejringen af midvinteren og fødslen til en og samme dag. I dag finder historikere det mere sandsynligt at Jesus må have været født om sommeren, da hyrderne ikke sover ude på marken i december. Hvad evangelisten Lukas skriver om hyrderne anses imidlertid i dag af mange for legendarisk/opbyggeligt snarere end historisk.
Jul fejres Danmark i dagene omkring juleaftensdag den 24. december. Dvs. lille juleaften (23. december), juledag (25. december) og 2. juledag (26. december). Dertil bliver samtlige dage i december brugt til at tælle ned til den store dag.
Den hedenske julen er den oprindelige jul. Dengang fejrede man midvinteren, næsten ligesom man stadig i dag fejrer midsommeren ved Sankthans. Den gang blev festerne holdt i en periode, som lå fra november til marts, tilpasset efter de lokale praktiske forhold og ikke påsamme datoer alle steder, da man ikke havde nogen fældes kalender, og festerne gik under navnet yule eller jol. Ordets oprindelse er ukendt. Men ordet er meget gammelt og er ikke som mange eksperter har troet i lang tid "årets hjul" ordet referere til, da hjulet ikke kom til Europa før 2500 f.kr. hvor yule er et meget ældre ord end dette.
Senere lagde de kristne Jesu fødselsdag på natten inden den 25. december og rykkede julen frem. Se også Sol Invictus og Mithras.
Tidligere blev lovovertrædelser og ufred straffet hårdere fra ca. juleaften og 3 uger frem. Denne periode blev kaldt julefreden. Selv fluerne var fredet så hvis man så en juleflue så måtte man ikke slå den.
|
|
En julebryg er en særlig øl, som bryggerierne sender i handelen i tiden op til jul.
Som regel er en julebryg stærkere (i en højere skatteklasse) end almindelige pilsnere, men enkelte bryggerier har også juleøl med pilsnerstyrke.
En julebryg skal ikke forveksles med en nisseøl, der som regel er en mørk hvidtøl med den tilhørende søde smag og lavere alkoholprocent.
|
|
Juledag er 25. december.
I engelsktalende lande er der tradition for, at julegaverne uddeles om julemorgen (juledags morgen).
I Danmark er juledag den store familie-julefrokostdag.
|
|
Julefrokost er en familiebegivenhed juledag og/eller 2.juledag - hvor der spises traditionel julemad.
Ligesom juleaften har sine madtraditioner, består julefrokosten af typisk danske retter - koldt smørrebrød som en hovedingrediens suppleret af lune retter med alt, hvad hjertet kan begære. Hertil føjes drikkevarer som især øl og snaps.
En julefrokost i forbindelse med arbejdet er en anden konstruktion, hvor man spiser sammen og kommer hinanden mere nær og "drikker dus" mere end på andre tidspunkter af året. Den afholdes normalt før jul i december måned og kan give anledning til problemer med hjemtransport.
Det danske køkken er tungt og rig på fedt, hvilket måske skyldes tidligere tider, hvor man ikke sparede på kalorierne i den mørke og kolde tid - og hvor maden resten af året ikke var særlig festlig, men også kan hænge sammen med at arbejdet tidligere var fysisk hårdere.
|
|
Julegave er en gave som fås og gives i forbindelse med jul.
I Danmark lægges julegaverne under juletræet og uddeles juleaften. Nogle steder ankommer julemanden (en onkel eller far i forklædning?) i rette tid til at uddele gaverne, andre steder bliver et familiemedlem (ofte den ældste eller den yngste eller begge to) udnævnt til jobbet.
I ældre tid var gaverne julepynten, og før igen var der kun pengegaver - en del af tjenestefolkenes løn.
I nogle familier forsøges indført en ny tradition, hvor gaverne har et max-beløb, f.eks. 50 kr, eller måske ligefrem skal være hjemmelavede. På den måde tvinges gavegiverne til at være yderst fantasifulde, og det giver en del morskab at pakke ud.
I engelsktalende lande uddeles julegaverne julemorgen istedet.
Efter juledagene, hvor de fleste forretninger holder lukket, kan der forekomme en større gaveombytning.
|
|
Julekalender er en kalender startende med 1. december og sluttende med 24. december - altså juleaften.
Den traditionelle julekalender består af to stykker karton oven på hinanden. Der skæres eller prikkes huller til 24 låger i den øverste, så man hver dag kan åbne en låge, og et gemt motiv træder frem bag lågen. Børnenes U-landskalender er af denne variant.
Senere kom så en udgave, hvor der var chokolade bag lågerne.
Gavejulekalenderen er dog den ultimative, hvor der hænger 24 små gaver, som så åbnes dagligt istedet for at en låge åbnes.
|
|
Julekort er en hilsen, der sendes til venner og bekendte ved juletid. Julekort sendes af mange, også ikke-kristne, i den vestlige verden og i Japan. Oftest er det en meget kort skriftlig hilsen i stil med "Kære XXX. Glædelig jul og godt nytår, Kærlig hilsen XXX". Motivet på julekortene kan være rene kristne symboler som Jesu fødsel og Betlehemstjernen, traditionelle gårds- og vintermotiver, gerne med nisser, eller rene sekulære varianter, gerne humoristiske, som refererer til aktiviteter knyttet til julen, som julehandel, julepyntsproduktion, juletræsindkøb og dans om juletræ.
|
|
Julemanden er en mytisk person i visse kulturer, der juleaften uddeler gaver til de artige børn. Julemanden går i andre lande under navne som Santa Claus (USA), Father Christmas (England), Jultomten (Sverige) og Julenissen (Norge). Myten om Julemanden er især udbredt i USA og Tyskland (hvorfra myten stammer).
Myten
Myten fortæller, at julemanden er en småfed mand med langt hvidt skæg og et meget kraftigt grin - Ho ho ho. Juleaften tager julemanden afsted på sin slæde trukket af 12 rensdyr med Rudolf i spidsen, for at dele gaver ud til alverdens børn. For at komme ind i husene med gaverne, kravler han ned igennem skorstenen. Resten af året bor han sammen med sine nisser og laver alt legetøjet. Hvor julemanden rent faktisk bor er der en del diskussion om. Steder der har været forslået er f.eks. Grønland, Nordpolen, Tyrkiet og Finland.
Oprindelse
Julemanden er oprindeligt baseret på Sankt Nikolaus, som var en tyrkisk biskop, der var kendt for at dele gaver ud til de fattige.
Det hævdes ofte at julemandens røde og hvide farver oprindeligt stammer fra reklamer for Coca-Cola, der viste julemanden i disse farver, men dette kan ikke direkte siges at være helt sandt, da man allerede før reklamernes fremkomst i USA ofte havde portrættere julemanden i disse farver. Til gengæld må det konstateres at fremstillingen af julemanden, der hidtil havde været yderst varieret, er blevet standardiseret efter Coca-Colas reklame fra 1931: tyk med stort, hvidt skæg og hvid vams samt et bredt bælte om maven.
|
|
Et Julemærke er et specielt frimærke-agtigt klæbemærke, som benyttes til juleposten.
Penge fra salg af julemærker går til julemærkehjem, som tager sig af børn med problemer, f.eks. overvægt og mobning.
Det første julemærke i verden var dansk og blev udsendt den 6. december 1904 efter idé af postassistent, senere postmester Einar Holbøll.
|
|
Tekst af Bernhard Severin Ingemann, 1839
Melodi af C.E.F. Weyse, 1841
Julen har bragt velsignet bud;
nu glædes gamle og unge:
hvad englene sang i verden ud,
nu alle små børn skal sjunge.
Grenen fra livets træ står skønt
med lys som fugle på kviste.
Det barn, som sig glæder fromt og kønt,
skal aldrig den glæde miste.
Glæden er jordens gæst i dag
med himmelkongen den lille.
Du fattige spurv, flyv ned fra tag
med duen til julegilde.
Dans, lille barn på moders skød-
en dejlig dag er oprunden;
i dag blev vor kære Frelser fød
og paradisvejen funden.
Frelseren selv var barn som vi,
i dag han lå i sin vugge.
Den have, Guds engle flyve i,
vil Jesus for os oplukke.
Himmerigs konge blandt os bor,
han juleglæden os bringer.
Han favner hver barnesjæl på jord
og lover os englevinger.
|
|
Julesangene hører til hyggen juleaften. I de mest energiske familier bliver mange julesange sunget, mens familien traver omkring juletræet med hinanden i hænderne. Andre steder bliver der bare sunget, mens man sidder og nyder synet af juletræet, al julepynten og gaverne under træet.
De danske julesange er en blandet flok af salmer, folkesange, nyere sange og moderne sange. Her er også plads til oversættelser af mange amerikanske julesange og til sangene fra årets børnejulekalendere i tv.
* Barn Jesus i en krybbe lå (H.C. Andersen)
* Bjældeklang (Otto Leisner)
* Blomstre som en rosengård (N.F.S. Grundtvig, 1837)
* Dejlig er den himmel blå (N.F.S. Grundtvig, 1810)
* Dejlig er jorden (B.S. Ingemann, 1850)
* Det kimer nu (N.F.S. Grundtvig, 1817)
* Der er ingenting i verden så stille som sne (Helge Rode, 1896)
* Det er hvidt herude (Steen Steensen Blicher, 1838)
* Det var en juleaften silde (A.M. Glückstad)
* Et barn er født i Betlehem (N.F.S. Grundtvig, 1820)
* Forunderligt at sige (N.F.S. Grundtvig, 1837)
* Glade jul, dejlige jul (B.S. Ingemann, 1850)
* Højt fra træets grønne top (Peter Faber, 1848)
* I denne søde juletid (H.A. Brorson, 1739)
* I en kælder sort som kul (Wilhelm Høm)
* I sne står urt og busk i skjul (B.S. Ingemann, 1831)
* Ind under jul, hvor er det trist (Jonas Lie, 1865)
* Jeg så julemanden kysse mor (Susanne Palsbo)
* Julegaven (Erik Bøgh og C.C. Møller)
* Julen har bragt velsignet bud (B.S. Ingemann, 1839)
* Julen har englelyd (N.F.S. Grundtvig)
* Juletræet med sin pynt (Mogens Lorentzen, 1939)
* Kender i den om Rudolf (?)
* Lad os klippe vore julehjerter sammen (?)
* Nu er det jul igen (Mads Hansen)
* Nu har vi altså jul igen (Holger Buchhave, 1956)
* På loftet sidder nissen med sin julegrød (Margrethe Munthe)
* Sneflokke kommer vrimlende (Jeppe Aakjær, 1916)
* Spurven sidder stum bag kvist (Jeppe Aakjær, 1910)
* Sig nærmer tiden, da jeg må væk (Steen Steensen Blicher, 1837)
* Sikken voldsom trængsel og alarm (Peter Faber, 1848)
* Søren Banjomus (Otto Brandenburg)
* Til julebal i nisseland (Victor Skaarup)
* Vær velkommen, Herrens år (N.F.S. Grundtvig, 1849) (Nytår)
|
|
Et juletræ er typisk et mindre grantræ som enten er savet over og påsømmet en juletræsfod eller et grantræ med rod og jord. I "nyere" tid kan man også få juletræer af plast eller som er oppustelige.
Et juletræ kan pyntes med:
* Engle
* Fehår
* Flagguirlande
* Guirlande
* Julebukke
* Julehjerter
* Julekugler
* Julelys
* Julenisse
* Julestads
* Julestjerner
* Juletræslyskæde
* Kravlenisse
* Kræmmerhuse
* Lametta
* Papirklip
* Prismer
* Tromme
|
|
