Kalenderlyset er en forholdsvis ny juletradition, men den bunder i en skik, hvor man talte dagene til jul, som er meget ældre.
I starten af 1900-tallet var det almindeligt, at man i skolerne talte dagene til jul. I forskellige familier havde man hjemmegjorte kalendere, nogle med lys der blev tændt for hver dag der gik. I 1935 udkom en bog: "Smaa Fester - glade Gæster" af Lis Byrdal, der beskrev det første hjemmegjorte kalenderlys:
"En idé til børnene er at dele et lille tykt lys med 23 tynde, sorte tuschcirkler, som man kan lægge farver imellem, hvis man vil. Hver aften lige fra d. 1. december brænder man så et stykke ned - hele tiden til den næste streg. Den dag lyset brænder ud, er det jul - og træet tændes."
